Scheibe auf Ryanair-Flug geplatzt!

Passager suget delvist ud af vinduet i Ryanair-fly

Et ødelagt vindue på et fly medførte dramatiske scener i luften over Grækenland fredag morgen. Et fly fra selskabet Ryanair måtte fredag morgen vende om, fordi en passager var ved at blive suget ud af et ødelagt vindue.

Det skriver det græske medie Radio Thessaloniki og den tyske avis Bild.

Flyet – en Boeing 737-800 – lettede klokken 05.55 fra den græske by Thessaloniki med kurs mod Memmingen i Tyskland, men kort efter start hørtes et højt brag i kabinen, hvorefter trykket faldt, og iltmaskerne faldt ned.

Data over flyets rute viser, at maskinen kom op i over fem kilometers højde, inden piloterne blev tvunget til at vende om og returnere til lufthavnen i Thessaloniki.

Ifølge øjenvidnet Christina, som Radio Thessaloniki har talt med, skete det hele meget pludseligt.

Først var der en lyd, “som når et dæk punkterer”, og derefter var der ifølge vidnet panik og skrig, fordi flyet øjeblikkeligt mistede højde og kabinetryk.

– Et øjeblik troede jeg, at nogen ved et uheld havde åbnet nødudgangen. Stewardessen var ude af sig selv. Så tog vi masker på. Det virkede som meget lang tid, før det gik op for os, hvad der skete, siger kvinden.

Hun opdagede så, hvordan en passager var suget delvist ud af vinduet.

– Hans hoved var helt udenfor flyet. Pigerne ved siden af ham trak i ham, fortæller øjenvidnet og siger, at manden heldigvis havde sit sikkerhedsbælte spændt.

Comments (0)

Залишити відповідь

Ваша e-mail адреса не оприлюднюватиметься. Обов’язкові поля позначені *