Puer

Region Stockholm er blevet nødt til at købe donorsæd fra Danmark på grund af en alvorlig mangel på sæddonorer. Beslutningen vækker dog debat, da den kan komme i konflikt med svensk lovgivning om donorers antal biologiske børn.

Hvert år søger mere end 2.000 personer i Stockholm hjælp til fertilitetsbehandling gennem det offentlige sundhedssystem. Omkring 355 af disse har behov for donorsæd for at kunne opfylde drømmen om at få et barn.

Problemet er, at der hvert år kun er omkring 25 mænd i Stockholm, som vælger at donere sæd. Det lave antal donorer har skabt lange ventelister, og derfor har Region Stockholm valgt at importere donorsæd fra danske sædbanker for at imødekomme den stigende efterspørgsel.

Løsningen rejser dog juridiske spørgsmål. Ifølge svensk familielov må én sæddonor maksimalt blive genetisk far til børn i seks forskellige familier. Formålet med denne regel er blandt andet at mindske risikoen for, at biologiske halvsøskende uforvarende mødes senere i livet.

De kommercielle danske sædbanker opererer efter andre regler. Her kan den samme donor levere sæd til familier i en lang række europæiske lande, hvilket betyder, at én donor samlet set kan blive genetisk far til børn i op til 25 familier.

Ifølge Tekla Lind, overlæge på Karolinska Universitetssjukhuset, skaber forskellen mellem de danske og svenske regler en juridisk udfordring, som nu diskuteres i forbindelse med importen af donorsæd fra Danmark. Situationen har samtidig sat fokus på behovet for flere svenske sæddonorer og en mulig fremtidig harmonisering af reglerne på tværs af landene.