Puer

Regeringens nye skatteplan skaber debat i Danmark. Nye beregninger viser nemlig, at helt almindelige arbejderfamilier kan komme til at miste en større del af deres disponible indkomst end familier med meget højtlønnede direktører.

Det sker ikke gennem en ny særskat. I stedet ønsker regeringen at fastfryse en række beløbsgrænser i skattesystemet i to år. Normalt bliver blandt andet fradrag justeret i takt med lønninger og priser. Når grænserne fryses, kan resultatet derfor blive, at danskerne reelt betaler mere i skat.

Ifølge beregninger fra den borgerlige tænketank Cepos vil en almindelig arbejderfamilie – eksempelvis med en pædagog eller maler – miste omkring 0,7 procent af sin disponible indkomst som følge af fastfrysningen.

For en familie med en højtlønnet direktør er tallet omkring 0,4 procent. Selvom direktørfamilien kan miste flere kroner i faktiske beløb, fylder det mindre i deres samlede økonomi.

Planen har allerede mødt kritik fra oppositionen, mens SF forsvarer den som en del af en større økonomisk pakke.

Partiet peger blandt andet på, at pengene skal være med til at finansiere lavere moms på fødevarer og en mulig fjernelse af momsen på frugt og grønt. Derfor mener SF, at man bør se på den samlede effekt for familiernes økonomi frem for kun selve skattestigningen.

Der er dog stadig usikkerhed om tidspunktet. Skatteministeriet vurderer, at ændringer i fødevaremomsen af tekniske årsager tidligst kan gennemføres i 2028.

Samtidig har udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen forsøgt at dæmpe bekymringen og sagt, at regeringen ikke vil lade en sådan skattestigning stå alene uden samtidig kompensation.

Hvad synes du – er det rimeligt, hvis almindelige lønmodtagere procentuelt rammes hårdere end de højtlønnede? 💬