80 kolonihavehuse risikerer nedrivning: – Vi gider simpelthen ikke deres pis
Alt ånder fred og idyl i Jørgen Christensens kolonihave i Vejle. Plænen er nyslået, blomsterbedene står i flor, og der er solceller på taget af det velholdte lysegrønne træhus med sprossede vinduer.
Men idyllen bedrager.
I virkeligheden er denne plet blevet lidt af en krigszone.
Står det til Vejle Kommune, skal over halvdelen af huset brækkes ned. Ja, faktisk skulle det ifølge kommunens påbud være sket for 14 dage siden.
For Jørgen Christensens hus er 129 kvadratmeter stort, og det må kun være 50.
Retter han og hans kone ikke ind, kan de se frem til en politianmeldelse og dagbøder, der hurtigt kan løbe op i tusindvis af kroner om måneden.
Det har allerede ramt flere af naboerne i kolonihaveforeningen. Men ligesom de fleste andre har Jørgen Christensen ikke tænkt sig at betale eller brække noget som helst ned.
Og skulle det komme helt derud, at nogen vil sætte ham i spjældet for det, “så må de gøre det”, siger den 71-årige kolonist, der bor hele året i sit kolonihavehus.
Men hvorfor er du klar til at sige, at du vil gå i fængsel for det her?
– Fordi det her sted er det sidste, jeg har. Derinde får man jo gratis kost og logi, siger han.
Kolonihavekrigen i Vejle
I den nye dokumentar ‘De lovløse kolonihaver’ får danskerne et kig ind i de forhold, der hersker i nogle af landets kolonihaveforeninger.
Her er der i årevis blevet bygget langt større huse, end reglerne tillader. Og mange bor hele året i deres kolonihave, selvom det er ulovligt – det vel at mærke uden at betale ejendomsværdiskat som andre husejere.
Men hvis skyld er det?
Som Jørgen Christensen siger, mens han trækker på skuldrene:
– I alle de år vi har boet her, har de jo sådan set altid bare givet os grønt lys. Så på en måde var det jo nærmest i orden, ikk?
Det er langt fra alle enige i. Flere kommuner slår nu hårdt ned på lovovertrædelserne – eksempelvis i Vejle hvor man for alvor er gået ind i kampen mod overbebyggelse.

For nu er det blevet for meget, mener kommunen.
– Vi taler om huse på 100, 150 og op til 176 kvadratmeter – nogle med dobbelt carport og anneks, lyder det fra projektleder Erik Junge Madsen, der står i spidsen for kolonihave-indsatsen i Vejle Kommune.
Siden 2019 har striden mellem omkring 100 kolonister på den ene side og Vejle Kommune på den anden vokset sig stor.
Og selvom Vejle Kommune foreløbigt har fået medhold i 12 klagesager og vundet i byretten, har kolonihavefolket ikke tænkt sig at give op.
De har nu trukket kommunen i landsretten for at få den lokalplan, som de mener ødelægger deres hjem, erklæret ugyldig.
– Vi gider simpelthen ikke deres pis, siger formanden for Kolonisternes Haveforening, Lykke Juhl.
– Vi har ikke været træls eller ulækre eller noget som helst. Vi har fulgt kommunens råd, og nu er vi bare blevet hægtet af.
Men hvordan blussede det stille kolonihaveliv op i lys lue? Og hvordan skal det hele ende?
– Gør som I plejer
Det er vel omkring 40 år, siden Jørgen Christensen købte sin første kolonihave i Engene tæt på Vejle Centrum.
Før boede han i rækkehus, men efter et hårdt arbejdsliv som brolægger sendte skader og daglige smerter ham på førtidspension, da han var midt i 40’erne. Derfor flyttede han i kolonihave.
I hans første have stod støvet dog ind over hækken. Ja, det var så slemt, at man kunne mærke støvkornene knase mellem tænderne, når man drak en øl eller en sodavand på terrassen, fortæller han.
For 15 år siden rykkede han og hans kone derfor ind på et andet havelod i foreningen.
En stor grund på omkring 900 kvadratmeter.
De rev det gamle hus ned og byggede et nyt på 129 kvadratmeter, og Jørgen Christensen fortæller, at han dengang søgte råd hos kommunen.
– Da jeg ringede ned til teknisk forvaltning og spurgte: “Hvad må vi, og hvad må vi ikke af byggeri?”, så sagde de: “Ved I hvad, I gør jo bare, ligesom I plejer. Det gør I jo alligevel”, siger han.
– Jeg har bare ikke nogen beviser på det. Det var telefonisk. Og det er jo der, vores problem er, fortsætter han.
I dag er det nemlig blevet et springende punkt, om kolonisterne nogensinde har fået tilladelse til at bygge deres huse.
Men vidste du ikke godt, at det hus, du byggede, var for stort?
– Ikke dengang. Efter jeg har hørt om reglerne sidenhen, ved jeg det jo godt. Men de sagde jo, at vi bare kunne gøre, som vi plejede at gøre. Hvad skal man så tro?
Og er der ikke en form for accept i, at kommunen bare ser til og lader stå til, spørger kolonisterne.
– Kommunen har jo aldrig gjort noget. De skulle have slået til for mange år siden, siger Jørgen Christensen.
Og faktisk har kolonisterne fået opbakning fra byens tidligere borgmester fra 1994 til 2005, Flemming Christensen (SF).
I 2024 sagde han i et interview med Vejle Amts Folkeblad, at kommunen burde lade kolonihaverne være i fred.
Kommunen var med til at lukke øjnene for tilstanden i kolonihaverne, mens han var borgmester, skrev avisen.
Comments (0)