Voldsom hedebølge rammer Europa i løbet af ugen

Voldsom hedebølge rammer Europa i løbet af ugen

I dag og i morgen står på behageligt sommervejr, som mange danskere sikkert sukker efter.

Men frem mod weekenden tager heden til, og temperaturen vil flere steder nå rekordniveauer – desværre ser hedebølgen ud til at blive langvarig over Mellemeuropa.

Fra højsommer til hedebølge
I morgen vil Nordeuropa opleve temperaturer på 15 til 25 grader.

London og Berlin får sommerligt vejr med op til 24 grader.

I Frankrig har Metofrance udsendt et varsel for hedebølge med start i morgen, da man forventer, at Paris kan nå temperaturer på op til 33 grader.

Temperaturen stiger dag for dag frem mod weekenden, og også Tyskland og Schweiz vil opleve usædvanlig varme med over 35 grader.

Den varme luft når også Holland, Belgien og Danmark i løbet af fredag og lørdag.

Lørdag kan Danmark kan få over 30 grader. Dermed kan vi få årets første tropedag.

I Danmark forsvinder sommervarmen dog allerede søndag, hvor køligere luft kommer ind fra vest.

I Mellem- og Sydeuropa fortsætter heden og bliver endnu mere intens søndag og mandag.

Temperaturen når over 40 grader i flere egne af Frankrig og Spanien, og i forhold til årstiden er det en tidlig og ret ekstrem hedebølge, der er under opbygning.

Temperaturen når nogle steder 10-15 grader over det normale for årstiden, og vi kan ved hjælp af historiske data se, at der muligvis kan blive sat nye varmerekorder for juni i lande som Frankrig, Schweiz og Tyskland.

Comments (0)

Залишити відповідь

Ваша e-mail адреса не оприлюднюватиметься. Обов’язкові поля позначені *