Forbrugerråd advarer: Køb ikke solcreme herfra

Forbrugerråd advarer: Køb ikke solcreme herfra

Solen er på vej tilbage over Danmark, og det betyder at flere – forhåbentlig – benytter solcreme.

Men efter en ny laboratorietest advarer Forbrugerrådet Tænk i en pressemeddelelse om at købe solcremer på online markedspladser som Temu, Shein og AliExpress, da testen viser, at der er alvorlige problemer med produkternes solbeskyttelse.

Kun én ud af syv testede solcremer med angivet faktor 50 eller derover levede op til det, de lovede. Derudover indeholdt tre solcremer et solfilter, der er hormonforstyrrende og forbudt i EU.

Testen chokerede projektleder Stine Müller hos Forbrugerrådet Tænk, der lægger vægt på, at det kan have alvorlige konsekvenser, hvis man tror, man er solbeskyttet uden at være det.

– Vores klare anbefaling er at købe solcreme fra mærker og forhandlere, man kender fra det danske marked, siger Stine Müller, projektleder i Forbrugerrådet Tænk Kemi.

Forsidefoto: Vibeke Toft/Ritzau Scanpix

Comments (0)

Залишити відповідь

Ваша e-mail адреса не оприлюднюватиметься. Обов’язкові поля позначені *