Dansk stjernekok er død som 43-årig

“Danmarks grøntsagsdronning” satte et markant aftryk på Tivoli og dansk gastronomi, skriver pressechef. Mette Dahlgaard, der blandt andet tidligere har været gastronomisk chef på restaurant Gemyse i Tivoli i København, er død af brystkræft.

Det oplyser hendes familie i et opslag på Facebook.

Mette Dahlgaard blev 43 år.

– Jeg ved, at i går aftes var sidste gang, jeg oplevede en solnedgang sammen med min store kærlighed, min elskede kone, min bedste ven og mor til vores tre fantastiske unger, skriver Mette Dahlgaards mand, Morten Jensen.

Et markant aftryk
Mette Dahlgaard satte et markant aftryk på Tivoli og dansk gastronomi.

Sådan skriver Torben Plank, der er pressechef i Tivoli, til minde om kokken i et Facebook-opslag.

– Hun udfordrede, flyttede grænser og viste, at grøn gastronomi kunne være både ambitiøs, innovativ og velsmagende, skriver han og fortsætter:

– Med sin faglighed, sit engagement og sin ukuelige vilje til altid at gøre tingene lidt bedre blev hun et forbillede for mange kolleger og for de mange medarbejdere, hun ledte og inspirerede gennem årene.

Mette Dahlgaard var bedst kendt som “Danmarks grøntsagsdronning”, skriver Ekstra Bladet.

Hun var gastronomisk chef i Gemyse fra 2017 til 2022.

Derudover har hun medvirket som gæstedommer og -kok i ‘Masterchef’ og hr skrevet kogebogen ‘Gemyse – havens grønt året rundt’.

Delte nyhed om indlæggelse
Mette Dahlgaard led af brystkræft, hvilket hun tidligere har delt på Facebook.

For to dage siden delte hun om sin indlæggelse på intensiv, fordi sygdommen havde udviklet sig agressivt, skriver B.T.

Senere blev hun overflyttet til Svanevig Hospice, hvor hun nåede at få en enkel solnedgang sammen med sin mand.

Mette Dahlgaards mand beskriver Mette Dahlgaards sidste tid som “et rigtigt hårdt forløb”.

Derfor havde hun også sovet det meste af fredagen, oplyser han.

– I solnedgangens stilhed sagde jeg: “Se skat, det er næsten som at sidde hjemme på vores bænk”. Lige der åbnede hun øjnene, kiggede på mig, så ud på solen og sagde: “Det er dejligt!” Dernæst lukkede hun øjnene og sov videre.

Og netop “dejligt” blev stjernekokken Mette Dahlgaards sidste ord, mener Morten Jensen.

– Mette sov stille ind, mens vi holdt hinanden i hånden, skriver han.

Comments (0)

Залишити відповідь

Ваша e-mail адреса не оприлюднюватиметься. Обов’язкові поля позначені *