Puer

“Kære venner og følgere. Når I læser dette opslag, er jeg et helt andet sted. Jeg er rejst videre til et nyt niveau.

Det er svært at tage afsked med jer, for det har betydet utrolig meget for mig at dele mit liv med jer. Alle de beskeder, I har sendt om, hvordan mine ord har hjulpet jer, har gjort hele min egen rejse værd at kæmpe for.

Nu har jeg sluppet livet på jorden og er et andet sted. Et sted, jeg med nysgerrighed har længtes efter, men som jeg samtidig gerne ville vente lidt med at besøge. For nu har jeg også måttet tage afsked med dem, jeg elsker allermest.

Min bekymring for min familie og mine venner har været enorm. Men når jeg først er væk, begynder deres vej videre, og så har jeg ikke længere mulighed for at ændre noget.

Alligevel vælger jeg at tro, at jeg kun er en millimeter væk. At jeg stadig er nær, selv om jeg ikke længere kan ses.
Jeg vil tro, at jeg stadig er hos jer.

Mit største ønske er, at min søster overtager denne konto. Nu er det hendes ord, der skal leve videre her. Jeg håber, at mine tekster bliver bevaret og ikke forsvinder. Måske bliver de en dag til en bog. Måske vil nogen samle mine ord og udgive dem i mit navn – sammen med min familie.

En arv til mine børn. En gave til jer.

Nu er jeg fløjet videre til et andet sted. Du ejer stadig dit liv. Brug den korte tid, du har her, på noget, der virkelig betyder noget.

Tak, fordi du på den ene eller anden måde har været en del af min rejse.

Jeg elskede livet. Nu vil jeg passe på dem, jeg holder af, fra et andet sted og gøre alt, hvad jeg kan, herfra.

Hvad er det bedste, der kan ske?